Jeg er 57 år, bor i Nr. Lyndelse lidt syd for Odense. Jeg er uddannet socialpædagog og Master i Kvalitet og Ledelse i Sundhedssektoren. I mit arbejde er jeg forløbschef i Odense Kommune for forløb Medfødt Hjerneskade i Ældre- og Handicapforvaltningen Øst.

Jeg er gift med Lisbeth, som er musikpædagog, og har to voksne børn.

Jeg har været medlem af SF siden 1986, og stort set været aktiv i alle årene. I perioderne 2003-2007 og 2010-2014 har jeg siddet i kommunalbestyrelsen i hhv Årslev og Faaborg-Midtfyn Kommune. Pt er jeg formand for SF Faaborg-Midtfyn og nr. 2 på SF´s liste til kommunalvalget i Faaborg-Midtfyn.

I min fritid elsker jeg blandt andet at cykle, og er aktiv i vores lokale cykelklub Kæden. Desuden er jeg spinninginstruktør i vores lokale fitness forening.